EngelskeOffentlige videoer med engelske undertekster skal kunne læses af både mennesker og systemer, og det stiller krav til filformatet. VTT er et udbredt valg, fordi det understøtter præcise tidskoder, speakermarkering og korte tekstblokke. Selv små fejl i stavning eller timing kan forringe oplevelsen og gøre indholdet mindre troværdigt. Denne artikel gennemgår de grundlæggende krav, du skal have styr på, og viser, hvordan du sikrer korrekte egennavne i danske kultur- og dokumentarvideoer.
VTT-formatets grundlæggende krav
VTT står for Web Video Text Tracks og minder om SRT, men giver flere muligheder for at styre visningen. For offentlige videoer er det afgørende, at hver undertekst har et start- og sluttidspunkt, der matcher det talte ord. Filen kan også indeholde oplysninger om, hvem der taler, hvilket gør den lettere at genbruge i forskellige afspillere. Når du arbejder med dansk lyd og engelske undertekster, kan du bruge værktøjet her på siden til at oversætte og redigere direkte i SRT eller VTT. Guiderne fører dig trin for trin gennem opsætningen, så du hurtigt kommer i gang.
Præcise tidskoder uden overlap
En undertekst skal vises, netop når talen begynder, og forsvinde, når den slutter. Overlap mellem to tekstblokke kan gøre videoen svær at følge, især for seere der læser med. I VTT skrives tidskoderne som timer:minutter:sekunder.millisekunder, og en typisk blok bør ikke overstige to linjer. Hvis to talere overlapper i lyden, kan det være nødvendigt at opdele i separate blokke med hver deres tidskode. Værktøjet her på siden lader dig justere tidskoderne, så de passer præcist til talen, og du kan redigere direkte i filen. Et godt udgangspunkt er at lytte til lyden i korte bidder og markere naturlige pauser. På den måde undgår du undertekster, der skifter for hurtigt eller bliver hængende for længe.
Speakermarkering og egennavne
Når flere personer taler, skal det fremgå tydeligt, hvem der siger hvad. I VTT kan du angive talerens navn i starten af blokken, for eksempel med kursiv eller som etiket. Samtidig skal egennavne – steder, institutioner og personer – staves korrekt på engelsk. En dansk gade eller et dansk forfatternavn skal ikke oversættes, men skal gengives med den rette stavning og eventuelt en forklaring på engelsk. Det gælder også titler og værker, der henvises til i videoen. Nogle tekstningsværktøjer har desuden indført, at standardordlister gælder for alle optagelser, så navne og fagudtryk staves ens på tværs af projekter. Når du oversætter fra dansk, skal du desuden være opmærksom på, at nogle danske navne har en officiel engelsk gengivelse, mens andre bør stå i dansk form med en note.
Forfatternavne i dokumentariske videoer
Ikke mindst i kultur- og dokumentarvideoer optræder danske forfatternavne, som kan være svære at verificere. Et navn som Blixen eller Holberg har en fast engelsk form, men mange mindre kendte forfattere kræver opslag. Når du er i tvivl om stavningen, kan du bruge Forfatter krydsord til at finde kandidater ud fra bogstavantal og kendte bogstaver. Siden rummer 320 danske og udenlandske forfatternavne med kildehenvisninger, så du kan tjekke, om du har den rette stavning, inden du lægger underteksten ind. Det er en hurtig måde at undgå stavefejl, som ellers let glider ind i en oversættelse. Nogle gange er det ikke forfatterens navn, men et synonym, der efterspørges i ledetråden; derfor kan det hjælpe at søge både på navn og på ord som poet, autor eller skribent.
Afsluttende tjekliste
Inden du afleverer en offentlig video med engelske undertekster, bør du gennemgå tre punkter. For det første: Stemmer start- og sluttidspunkter præcist med talen? For det andet: Er alle talere markeret konsekvent? For det tredje: Er alle egennavne, herunder forfatternavne, stavet korrekt? Hvis du følger disse trin, får du en VTT-fil, der er robust og let at genbruge – uanset hvilken offentlig myndighed der er modtager. Husk, at krav kan variere fra myndighed til myndighed, så tjek altid den konkrete opgavebeskrivelse.
