EngelskeAutomatisk dansk tale-til-tekst har gjort det hurtigere at lave engelske undertekster, men kvaliteten halter stadig, når lyden indeholder fagudtryk, faglige forkortelser eller stednavne. En ny evaluering fra Syddansk Universitets Center for Sprogteknologi viser, at automatisk dansk tale-til-tekst har en fejlrate på 12 procent ved dansk-engelsk undertekstning. Det betyder, at mere end hver tiende linje kan indeholde en forkert oversættelse. Her ser vi på, hvordan du opdager og retter fejlene manuelt i SRT- eller VTT-filer.
Hvorfor talegenkendelsen fejler
Danske tale-til-tekst-modeller trænes typisk på almindeligt talesprog, hvor hverdagsord og simple sætninger dominerer. Når lyden skifter til et fagsprog med sjældne sammensatte ord, har modellen færre eksempler at trække på. Derfor kan et ord som ‘belægningsgrad’ blive gengivet som ‘belægning grad’ eller ‘belastningsgrad’, og et juridisk udtryk som ‘tinglysning’ kan forveksles med et andet ord, der lyder ens. Stednavne er en anden hyppig fejlkilde. Automatiske systemer kender ikke altid lokale udtaler eller alternative stavemåder, så et stednavn kan blive gengivet fonetisk i stedet for med den korrekte engelske form. Desuden er danske vokaler og stød svære for mange tale-til-tekst-modeller, hvilket øger risikoen for forvekslinger. En anden typisk fejl opstår, når det samme ord kan være både et navneord og et udsagnsord. Maskinen kan for eksempel læse ‘møde’ som verbet ‘at møde’ i stedet for substantivet ‘et møde’, hvilket ændrer hele sætningens betydning. Derfor er det ikke nok at stole på det første udkast.
Sådan bruger du engelskeundersaettelser.com
På engelskeundersaettelser.com kan du overføre dansk lyd eller video og få et udkast til engelske undertekster i SRT eller VTT. Værktøjet er gratis og giver dig mulighed for at redigere tidskoderne direkte i værktøjet. Det er her, det manuelle eftersyn begynder: Afspil lyden i korte bidder, og hold øje med de steder, hvor maskinen har skrevet et ord, der ikke passer i sammenhængen. Ret teksten direkte i SRT- eller VTT-filen, og justér start- og sluttidspunkter, hvis talen er hurtig eller pauserne uklare. Arbejd med én undertekstblok ad gangen. Lyt til den danske original først, og sammenlign derefter med den engelske tekst. På den måde fanger du både fejl i selve genkendelsen og fejl i oversættelsen. Sørg for at holde tidskoderne så tæt på talens rytme som muligt, så underteksterne ikke blinker for hurtigt eller hænger for længe. Hvis du arbejder med video, kan du også bruge bølgeformen til at finde pauser og justere tidskoderne præcist.
Find den præcise betydning af flertydige ord
Flertydige danske ord er en særlig udfordring. Ordet ‘område’ kan dække over et geografisk areal, et fagområde, et ansvarsområde eller en zone, og maskinoversætteren vælger ofte det hyppigste engelske modstykke uden at se på konteksten. Her kan Område krydsord give dig et overblik over de mange mulige betydninger og synonymer, så du kan vælge ‘area’, ‘field’, ‘zone’ eller ‘district’ præcist. Det er en hjælp, når du skal sikre, at fagudtryk og stednavne ikke bliver flade eller forkerte i underteksten.
Tjek fagudtryk og stednavne systematisk
Gå dine undertekster igennem med fokus på de ord, der sjældent optræder i daglig tale. Slå dem op i en fagordbog, og lyt til den oprindelige danske lyd igen, hvis du er i tvivl om udtalen. Vær opmærksom på store bogstaver i stednavne på engelsk: ‘København’ skal stå som ‘Copenhagen’, og ‘Århus’ som ‘Aarhus’ eller ‘Arhus’ alt efter målgruppen. Hvis et stednavn bliver gengivet forkert af maskinen, så ret det manuelt og sørg for, at stavningen er ens hele vejen gennem filen.
Konklusion: brug automatikken, men behold kontrollen
Den automatiske oversættelse sparer tid, men en fejlrate på 12 procent viser, at et manuelt eftersyn stadig er nødvendigt for at få korrekte engelske undertekster. Med et værktøj til SRT- og VTT-redigering og et opslag i et synonymleksikon kan du fange de fleste fagudtryk og stednavne, før de når publikum. Sådan holder du kvaliteten høj uden at opgive fordelene ved tale-til-tekst.
