Engelske
Når du oversætter dansk lyd eller video til engelske undertekster i SRT eller VTT, er præcise tidskoder lige så vigtige som selve oversættelsen. Humor lever af pauser og rytme, og en undertekst, der dukker op et halvt sekund for tidligt eller bliver stående for længe, kan få selv den bedste vittighed til at falde fladt. Denne guide viser, hvordan du justerer start- og sluttidspunkter, så komiske pauser og hurtige replikskift rammer rigtigt.
Sådan forstår du tidskoder i SRT og VTT
Både SRT- og VTT-filer angiver hver undertekst med en starttid og en sluttid. Du kan redigere værdierne direkte i filen eller i det redigeringsværktøj, du bruger. En tidskode består af to værdier: det tidspunkt, hvor underteksten skal vises, og det tidspunkt, hvor den skal skjules. Vær opmærksom på, at en undertekst ikke må vises uden lyd, medmindre pausen er bevidst. Når det gælder humor, er det ikke nok at sætte tiderne der, hvor talen begynder og slutter. Du skal også tænke over, hvordan pauserne mellem replikkerne fungerer på skærmen.
Giv pausen før pointen ekstra plads
En vittighed har ofte en opbygning og en pointe. Hvis starttiden for pointen sættes, så teksten vises samtidig med opbygningen, kan læseren nå at læse pointen, før skuespilleren siger den. Det ødelægger overraskelsen. Prøv i stedet at lade pointen stå alene eller i det mindste starte den lige før, den bliver sagt. Hvis replikken består af et spørgsmål efterfulgt af et svar, kan du lade spørgsmålet få sin egen undertekst og svaret sin egen, så pausen mellem dem bliver synlig. Når du ser på lydsporet, kan pausen før pointen være kort, men den bør ofte have en helt egen undertekst eller i det mindste en kort stilhed. Når du vil fremhæve en pointe, kan du lade opbygningen stå i en undertekst og lade pointen komme i den næste, selv hvis talen flyder uden lang pause. Det giver læseren et øjeblik til at forberede sig.
Håndter hurtige replikskift uden overlap
Hurtige replikker i komedie kan være svære at følge, hvis underteksterne skifter for hurtigt. Samtidig må de ikke blive hængende, så de dækker næste replik. En god fremgangsmåde er at afspille sekvensen langsomt og finde det præcise tidspunkt, hvor den ene replik slutter, og den næste begynder. Sæt sluttiden for den første replik lige efter det sidste ord, og starttiden for den næste lige før det første ord. Hvis to replikker ligger helt op ad hinanden, kan du lade den første forsvinde lige før den anden begynder, så øjet får tid til at skifte. Hvis replikken er meget kort, kan du give den en smule kortere visningstid end en lang sætning, men kun hvis lyden bærer forståelsen.
Øv dig på svenske vittigheder
Vil du have konkret materiale at øve dig på, kan du hente korte vittigheder fra den svensksprogede side Pappaskamt.com. Læg en vittighed ind i en SRT- eller VTT-fil, og eksperimenter med at flytte starttiden for svaret. Prøv at sætte spørgsmålet i én undertekst og svaret i den næste, og se, hvordan pausen ændrer oplevelsen. Du behøver ikke at forstå svensk for at øve timingen, for vittighedernes struktur er ofte enkel med et spørgsmål og et svar. Sådan bliver det lettere at mærke, hvor mange millisekunder der skal lægges til eller trækkes fra, når du arbejder med dansk materiale.
Afspil og juster i små skridt
Det vigtigste trin er at afspille hele sekvensen med underteksterne tændt. Læg mærke til, om teksten dukker op, før skuespilleren åbner munden, om den bliver hængende efter replikken, og om pausen før pointen føles naturlig. Foretag ændringer i små skridt, afspil igen, og gentag indtil timingen føles rigtig. Timing er ikke noget, du indstiller én gang og glemmer. Selv efter en grundig redigering kan en kollega eller en testlæser opdage, at en pause føles for kunstig. Selv en lille justering kan gøre forskellen mellem en vittighed, der lander, og en, der falder til jorden.
