VTT-undertekster til danske videoer: sådan undgår du fejl i tidskoder og tegnsætning

En praktisk gennemgang af VTT-formatet for danske brugere, der skal levere engelske undertekster: hvordan tidskoder, tegnsætning, kapitelmarkører og kvalitetskontrol spiller sammen, og hvilke fejl der oftest opstår ved konvertering fra dansk tale til engelsk tekst.

Du sidder med en dansk video og skal levere engelske undertekster i VTT-format. Selv små forskelle i tidskoder og tegnsætning kan få underteksten til at blive vist forkert eller slet ikke. Her får du en praktisk gennemgang af de regler, du skal kende, og de fejl, du bør undgå, når dansk tale bliver til engelsk tekst.

Tidskoder: punktum adskiller VTT fra SRT

Det første, du skal have styr på, er formatet for tidskoder. I SRT skrives millisekunder efter komma, for eksempel 00:01:30,500. I VTT bruges punktum i stedet: 00:01:30.500. Det oplyser den gratis tidkodekonverter fra Sozai, som kører i browseren og understøtter .srt-, .vtt- og .txt-filer. Hvis du tager en SRT-fil og blot omdøber den til VTT uden at ændre kommaet, risikerer du, at afspilleren læser tiden forkert. Brug derfor en konverter, der viser begge formater side om side, og dobbelttjek altid, at punktummet står det rigtige sted. Skal du konvertere fra SMPTE-tidskoder, skal du desuden være opmærksom på, at 29,97 drop-frame springer billednumrene 00 og 01 over i starten af hvert minut, undtagen hvert tiende minut, for at holde etiketten på reel tid.

Fra dansk tale til engelsk tekst: vælg transskriptionsniveau

Inden du oversætter, skal du beslutte, om underteksten skal være ordret eller redigeret. En ordret transskription gengiver det, der faktisk bliver sagt, herunder relevante gentagelser, afbrudte sætninger og mundtlige vendinger. En redigeret transskription fjerner typisk gentagelser, ufuldstændige formuleringer og tydelige mundtlige omveje, når det ikke ændrer meningen. Rapporten fra ReportWaveFY understreger, at du ikke må forbedre citater på en måde, der får personen til at fremstå som om vedkommende har sagt noget andet. Afklar også målgruppe og publiceringskanal, og dokumentér valget, især ved journalistisk, juridisk eller anden følsom brug.

Talere, lyde og læsevenlighed

Engelske undertekster skal også gøre det tydeligt, hvem der taler. Brug talerens navn, når identiteten er kendt og relevant; ellers kan en neutral betegnelse som interviewperson eller Taler 1 bruges. Undgå at gætte identiteten på en person, du ikke kan verificere. Meningsfulde lyde beskrives kort i kantede parenteser, for eksempel [latter], [applaus] eller [dør lukkes], og placeres der, hvor lyden opstår. Til gengæld skal du ikke markere alle baggrundslyde; trafik, ventilation eller rumklang kræver normalt ingen tekst, hvis de ikke påvirker forståelsen. Læsevenlighed afhænger også af sprog, indhold, skærmstørrelse, målgruppe og platform, så hold linjerne korte og del lange ytringer i naturlige tekstblokke.

Synkronisering og automatisk genkendelse

Underteksten skal vises, når ordene bliver sagt, og forsvinde, når indholdet er færdigt. Tjek start og slut mod tale, billedskift og lyde, og undgå, at en tekstblok hænger over i næste replik. Efter klipning, hastighedsændringer eller ændret lydmiks skal timingen kontrolleres igen. Automatiske værktøjer som YouTubes indbyggede undertekstfunktion eller betalingsløsningen Happy Scribe kan levere et første udkast, men de er ikke en garanti for fejlfri tekst. Yardbird påpeger, at talegenkendelse især laver fejl ved dialekt, utydelig tale eller baggrundsstøj, og at du altid skal gennemgå ord, navne og timing, også når lyden virker tydelig. YouTube kan også generere automatiske undertekster på dansk, men det er ikke det samme som at oversætte til engelsk; du skal selv oversætte teksten. Sonix beskriver desuden en arbejdsgang, hvor talegenkendelse først laver en transskription med tidskoder og op til 99% nøjagtighed på klar lyd; du kan rette misforståede navne og fagudtryk, inden du oversætter, og eksportere som SRT- eller VTT-undertekster.

Kapitelmarkører og opslag i travresultater

Når du bygger kapitelmarkører eller skal afstemme klip mellem værktøjer, kan du indsætte en hel kolonne tidskoder og konvertere dem i ét hug. Tidkodekonverteren fra Sozai viser hver linje i sekunder, SRT, VTT og SMPTE-tidskode ved den billedhastighed, du vælger, og husker hastigheden på din enhed. Hvis din video handler om danske travløb, kan det være nødvendigt at slå heste, kuske og uddelinger op, så navnene staves ens i de engelske undertekster. Her kan du bruge den svensksprogede oversigt V64 Resultat som opslagsværk.

Praktisk tjekliste

Som minimum bør du kontrollere, at VTT-tidskoder bruger punktum for millisekunder, at taleren er identificeret, at meningsfulde lyde er kort beskrevet, og at hver tekstblok har nok læsetid. Gennemgå hele videoen med underteksterne slået til, ikke kun tidslinjen. Vær særlig opmærksom på navne, fagudtryk og uddelinger i travløb, og ret dem før eksport. Så er chancen størst for, at de engelske undertekster bliver præcise og behagelige at læse.